Neglesvampbehandling - Det bør du vide

 

Infektion og neglesvamp er et almindeligt problem, der kan påvirke alle negle, men er mest almindeligt på fodneglene. Infektionen kan forårsages af forskellige typer af svampe, såsom Candida – den svamp, der forårsager trøske, men den kommer oftest fra den samme type svamp, som også forårsager fodsvamp, kaldet dermatophyt-svamp. Neglesvamp opstår når sporer af en svamp finder vej ind mellem din negl og huden under (kaldet neglelejet), og lever enten på huden eller keratinet i neglen. Neglesvamp er en infektion, der ikke normalt kommer med fysiske symptomer, såsom kløe ved fodsvamp, og den kan i nogle tilfælde forårsage smerte og ubehag, hvis den ikke behandles. Hvis en svampeinfektion ikke behandles, kan neglelejet blive fuldstændig ødelagt på længere sigt. Hvis du får svampeinfektion, lægger du måske mærke til, at dine negle ser tykkere ud, har skiftet farve eller begynder at løfte sig fra negleroden.

Genkend Neglesvamp

Der er nogle tydelige tegn på neglesvamp, som du kan holde øje med. Du bemærker måske at:

  • Dine negle begynder at se matte ud og mister deres glans.
  • Der er misfarvning langs kanten af neglen.
  • Der er hvide eller gullige pletter på neglen.
  • Neglen tyknes eller bliver skør.
  • Neglen smuldrer eller revner, og løsner sig fra huden.
  • Det er ubehageligt, når du har sko på, går eller står stille et stykke tid.

Det er vigtigt at handle hurtigt, hvis du bemærker nogle af disse symptomer, da en infektion kan blive sværere at behandle med tiden. Nogle alvorlige tilfælde kan tage flere år.

 

Sådan foregår en neglesvamp behandling

Til behandling af en infektion kan et svampedræbende middel være nødvendigt, men de milde tilfælde kan behandles med en særlig neglesvampsbehandling (såsom Scholl Neglesvampbehandling) - og tålmodighed. Scholl Neglesvampbehandling indeholder hygiejniske engangsfiler, der bruges til at fjerne det øverste lag af neglen for at give væsken adgang til neglens struktur, hvor svampen sidder og således give optimale vilkår for den avancerede formel i væsken. Denne trænger ind i neglen for at skabe et ugunstligt miljø, hvor svampen ikke længere kan proliferere.

I starten bør behandlingen gentages hyppigt; fil neglen mindst en gang om ugen og tilfør væske mindst en gang om dagen i løbet af de første fire uger. Fortsæt herefter med at pensle neglen en gang om ugen i op til ni måneder, eller indtil neglen vender tilbage til normalt udseende. Filerne kan kun bruges én gang og skal bortskaffes efter brug for at undgå re-infektion.

 

Hvordan reducerer man risikoen for neglesvamp

Selv om det kan være umuligt at undgå det helt, er der nogle ting, du kan gøre for at reducere risikoen for svamp, såsom at undgå fugtige forhold,for eksempel i dine sko. I områder, hvor mennesker med en infektion kan have været – såsom fællesbrusere eller svømmehaller – brug fodbeskyttelse såsom klipklappere.

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle skader på neglen, da dette kan give svampen mulighed for at komme ind under neglen, hvor den lever af keratin i neglene. Det anbefales også, at du desinficerer dine sko jævnligt ved at bruge en skospray.

Desuden, hvis du bemærker symptomer på fodsvamp, så behandl dem så snart du kan, da denne svamp let kan sprede sig til dine negle og blive en svampeinfektion.